Virkeligheden overgår komikken, når Brian Weichardt og Sofie Frøkjær kalder politik, som de ser den. Magten får ufiltreret modspil – helt uden partifarve, men med masser af kulørte holdninger.Politik som du aldrig har hørt førVærter:Sofie Frøkjær og Brian Weichardt
Episodes
Et utroværdigt program om PISA, Sikandar og sprøjtegift - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt
Sofies ugentligt opkald til Brian, der er på barsel, handler i dag om tre meget utroværdige ting: Socialdemokratiets løfter om at gøre børnene bedre til at læse og regne. Sikandars flytning til København. Og Miljøstyrelsens kontrol med landmændenes brug af sprøjtemidler, som Sofie får Brian til at oversætte til kiosk-analogier. Værter: journalist Sofie Frøkjær og politisk kommentator Brian Weichardt Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
29:08Venstre bruger klassisk finte på historisk katastrofemåling - med Sofie Frøkjær og Niels Th. Dahl
Troels Lunds omrejsende Venstre har fået en historisk dårlig Voxmeter-måling på kun 7,1 procent af stemmerne. Det er dårligere end alle dårlige Voxmeter-målinger, som Jakob Ellemann-Jensen præsterede i sin tid som formand. Det er også dårligere end den dårligste meningsmåling, som Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl kan genkalde sig fra årene, hvor han fungerede som partiets pressechef, der i parentes bemærket var årene, hvor daværende partiformand Lars Løkke Rasmussen shoppede underbukser på partiets regning og opfandt vilde begreber som “grøn realisme”. Sofie beder Niels komme med gode fif og tricks til, hvordan Venstre kan tale sig op af det historiske lavpunkt. Det viser sig, at Niels er et sandt orakel. Til sidst bygger Sofie en smal gangbro fra meldingen om H.M. Dronning Margrethes indlæggelse på Rigshospitalet til Mette Frederiksens rejse mod at blive royalist. Vært: Journalist Sofie Frøkjær Gæstevært: Niels Th. Dahl, politisk- og kongehusanalytiker på Jyllands-Posten. Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:30Barsels-Brian forudser farlig Venstre-hændelse i 2027 - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt
I dagens program ringer Sofie til Brian for at vende balladen i Venstre, og det viser sig, at Brian fra sin barselsboble har knækket koden til Venstres halveringstid. Med hjemmel i dette yderst kompliceret regnestykke forudser Brian, at noget mørkt og uhyggeligt vil ramme partiet i sensommeren 2027. Undervejs får Sofie sparring og peptalks, efter hun i radioen præsterede en alt for ærlig analyse af Troels Lunds fremtid som formand. Brian deler ud af sine gode råd til, hvordan man siger 'det ved jeg ikke' med kommentator-lingo, og det opmuntrer Sofie til at dele sin comeback-analyse. Til sidst runder vi noget, som Brian har set på sit fjernsyn, og som udløser en næse til Pia Olsen Dyhr. Værter: journalist Sofie Frøkjær og politisk kommentator Brian Weichardt Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
28:57Oprør i Venstre og Løkkes tomme gryde - med Sofie Frøkjær og Joachim B. Olsen
Brian er gået på barsel og selvom Sofie sagtens selv kan tale sig gennem både halve og hele afsnit af podcasten, så synes Klipper-Andreas ikke, at det er en holdbar løsning på hverken kort, mellemlang eller lang sigt. Det er der heldigvis råd for. Debatredaktør, politisk kommentator og podcastvært på B.T. samt professor emeritus i Sig det’ løgns kommentatorskole Joachim B. Olsen har nemlig takket ja til at gæste programmet iklædt alle sine mange kasketter. Sammen undersøger Sofie og Joachim, hvad der taler mod Troels Lund Poulsens meget nylige udtalelser om, at Venstre befinder sig et 'meget bedre sted' i dag end tiden lige før han blev formand. Meget peger nemlig på det modsatte. Så er Lars Løkkes tomme gryde på magisk vis blevet fuld igen. Og et sted derimellem forsøger Sofie at få Joachim til på ny at vædde sit skæg væk. Vært: Journalist Sofie Frøkjær Gæstevært: Joachim B. Olsen, debatredaktør, politisk kommentator og podcastvært på B.T. Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
32:23Pias troværdighed halveret før momsen og Mettes slatne garantier - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt
Pia Olsen Dyhrs troværdighed er halveret i ny måling. Det fik straks Brian til at dømme hende ude for evigt i radioens egen morgenflade, og det er som bekendt meget lidt kommentator-agtigt. Så han må bakke. Mette Frederiksen gik ind i De Slatne Garantiers Rige på sit sommergruppemøde. Hun lovede blandt andet at blive som statsminister med ordene 'jamen, så lad mig sige ja'. Vi samler op på Ida Aukens præste-gakgak og giver i den forbindelse en guide til Mettes tre svar-kasketter, som hun skifter ud over på sit store tænkehoved alt efter, hvad hun ikke gider svare på. Til sidst mindes vi Mettes minder om Dolly Parton, som sjovt nok handler om corona. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
31:48Ikke-soufflé a la Bjarne Zelenskyj og teori-Alex - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Ikke-historier er IKKE historier. Sådan lyder en god gammel regel, som vi helt undtagelsesvist IKKE vil følge. For den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj begik en Bjarne Riis, da han søndag sagde til pressen, at Ukraine IKKE "officielt" har deltaget i nogen operation relateret til sprængningerne af Nord Stream. I den forbindelse er det også for nylig blevet kendt, at de danske myndigheder IKKE kom de tyske efterforskere i sagen til hjælp. Så skal vi høre fra to danmarksdemokrater, som IKKE kan svare klart på, hvordan partiets politik skal blive til virkelighed. Og til sidst skal vi vende en ganske utænkelig fusion mellem Venstre og Liberal Alliance, som LA-formand Alex Vanopslagh i en fjern og fremmed teori-verden IKKE kan sige, at han IKKE kan se for sig. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
22:45Pias TV-kollaps, Tøjbergs morpølse og opkald til Erna - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt
Pia Olsen Dyhr klaskede totalt sammen på direkte tv, da SF torsdag holdt sommergruppemøde. Til overraskelse for ingen, var det endnu engang sagen om Dyhrs ansættelse af sin metoo-belastede særlige rådgiver. Vi gennemgår det tåkrummende pressemøde minut for minut. Inger Støjberg har fundet på noget af egen kraft: hun vil forbyde unge elever at gå med 'dominans-dunjakker'. De unge må dog gerne gå i det tøj, som Inger selv går i. Hun vil også forbyde de unge ikke at spise derhjemme. Hvem der skal tjekke de unge mavesække, står hen i det uvisse. Mette Frederiksen vil give momssænkelserne vil kunne mærkes af Erna Johansen, men Erna tror ikke selv, at hun når at få dem. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
38:02Sig det' forkert: regeringens tomme comeback og Mortens remigrations-flugt - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Sofie har onsdag været til pressemøde med regeringstoppen, hvor den kunne meddele, at den ikke er på sommerferie mere. Pia Olsen Dyhr var igen pivringe, da hun blev spurgt til ansættelsen af sin rådgiver med en metoo-sag i bagagen. Og så er håb en strategi for Mette Frederiksen, når det gælder effekten af moms-nedsættelserne. Brian tilbragte tirsdag i retten, hvor Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt kæmpede med hinandens stråmænd. Især Messerschmidt var på tilbagetog. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
29:23Pelles slapwrap og Martins Mortenficering - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Pelle Dragsted ejede hele mandag formiddag i medierne, indtil en tidligere kampagnechef i SF skrev et opslag på Facebook. Her kritiserede han i slet skjulte vendinger partiformand Pia Olsen Dyhr, der som bekendt hyrede en rådgiver, hun tidligere havde fyret for metoo-krænkelser. Vi vender kampagnechefens opslag, men giver selvfølgelig også svaret på det, som alting handler om med Enhedslisten: Vil de vælte regeringen? Vi optakter til sagen om æreskrænkelser mellem Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt. Begge er i bakgear, inden sagen rulles op i retten tirsdag. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
31:13Rabjergs al-Baghdadi-øjeblik og party-nyt - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Regeringen har løst sit hidtil eneste problem. Det har desværre ikke noget med vores problem-hav eller problem-kvælstof at gøre. Til gengæld har myndighederne nu skudt en problem-ulv, som naturminister Christian Rabjerg straks kørte hen og holdt et pressemøde foran. Og så har Ekstra Bladet nyt i sagen om den serbisk-montenegrinske putinist Vladislav Dajkovic, der var med til at fejre Danish Party Peoples 31-års fødselsdag to dage før, at Morten Messerschmidt viste ham rundt på Christiansborg. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
13:50Mortens tropper hjælper Mette og tre andre mulige umuligheder - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Andreas er tilbage fra ferie med et afdæmpet ønske til Sofie og Brian: Gør det umulige muligt. Heldigvis er der mange eksempler på, hvordan man gør den slags fra ugens løb i dansk politik. Mindretalsregeringen vandt for eksempel en afstemning om Ceuta, fordi tre DF'ere ikke mødte op og trykkede på knapperne. De radikale skal nu forsvare en screening af folk, der vil have dansk statsborgerskab, selvom partiet tidligere har kaldt den slags for 'tegneseriepolitik på speed'. Den opgave forsøger partiets indfødsretsordfører at løse med et hurtigt nazikort. Og så er der en enkelt socialdemokrat, der ikke har fået memoet om, at man skal kritisere alt ved Morten Messerschmidt. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:10Moderat praleri og venindebog med Meloni, Mette og Bror Serb - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Pia vil gerne være veninde med Mette, men Mette vil hellere bruge sine kræfter på at være veninde med Meloni. Morten har også en god veninde, som satte ham i stævne med en serbisk-montenegrinsk politiker, der er vild med Putin og som hader NATO. Efter mødet kaldte serberen Morten for 'Bror Serb', måske fordi Morten havde ønsket 'go win' til farvel. Nu har Morten måske næsten lovet at fortælle, hvem hans veninde er. Og så praler Moderaterne helt uhæmmet i ny video. Der er ikke grundlag for det meste af det. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær See omnystudio.com/listener for privacy information.
31:11Mortens søforklaringer og Mettes russiske bot-foder - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Morten Messerschmidt har sagt 'go win' til en prorussisk, serbisk-montenegrinsk politiker, som han viste rundt på Christiansborg. Vi ser på DF-lederens søforklaringer på rundvisningen. Og så ser vi på Ceuta-krisen, der efter et par ophedede dage mest af alt viste sig at være en pseudo-krise. EU-landenes ledere er efter noget betænkningstid blevet enige med sig selv om, at det alligevel ikke var Spanien, men Rusland, der var den største skurk. Vi ser på, i hvor høj grad Mette Frederiksen og andre europæiske ledere leverede skytset til de russiske botter. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær See omnystudio.com/listener for privacy information.
31:14Mortens søforklaringer og Mettes russiske bot-foder - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Morten Messerschmidt har sagt 'go win' til en prorussisk, serbisk-montenegrinsk politiker, som han viste rundt på Christiansborg. Vi ser på DF-formandens søforklaringer på rundvisningen. Og så ser vi på Ceuta-krisen, der efter et par ophedede dage mest af alt viste sig at være en pseudo-krise. EU-landenes ledere er efter noget betænkningstid blevet enige med sig selv om, at det alligevel ikke var Spanien, men Rusland, der var den største skurk. Vi ser på, i hvor høj grad Mette Frederiksen og andre europæiske ledere selv leverede skytset til de russiske botter. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. See omnystudio.com/listener for privacy information.
32:08Det seneste afsnit nogensinde - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Sig det' løgn er tilbage fra sommerferie og vi ser på den selvudråbte 'grønneste regering nogensinde', der mere og mere blot ligner 'den seneste regering nogensinde'. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt har hen over sommeren været ved tasterne og skrevet et digert værk om nogle af tidens store spørgsmål: sin egen græsplæne og datterens slyngevugge. Derimod har han ikke rigtig forholdt sig til Jyllands-Postens historie om, at regeringens drømme om at sænke momsen kan koste 18 milliarder kroner, selvom der kun er sat 6 milliarder af. Til sidst tager vi temperaturen på Lars Løkkes high-level working group og dens evne til at få Trump på bedre tanker om Grønland. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
31:04Det store skiller-show - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Normalt er 'Sig det' løgns' skillere blot mellemlægspapir mellem de egentlige historier. Men i det sidste program inden, at sommeren er forbi, vil vi kun fokusere på dem. For danskere har nomineret og valgt vores bedste skillere. Vi skal høre alle de store politiske figurer, tilsat jazz, techno og fløjtespil. Og vi forsøger at ringe til vinderen af skiller-konkurrencen og prakke vedkommende en gave på. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
35:11Sommersammensurium: Gammel lærdom i ny virkelighed - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Politiske undskyldninger er blevet umoderne igen, og derfor genbesøger vi et tidligere afsnit om undskyldningernes natur og ser på Pia Olsen Dyhrs genopgravede metoo-sag med friske øjne. Vi skal også genbesøge det statslige chokoladesmager-råd, der - meget typisk for Danmark - har overlevet påståede hybridkrige og Grønlandskriser og alt mulig andet. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
31:46#3 At rejse er at lyve - med Uffe Elbæk, Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Vi afslutter sommerserien om partirejser med en af de mest berømmede indenfor faget: Uffe Elbæk. Han tog - som så mange andre både før og efter ham - turen væk fra de radikale og hen til et andet sted. Men Uffe er noget særligt. Han opfandt et nyt parti, Alternativet, der rent faktisk viste sig at kunne overleve, også selvom han nu selv er væk fra toppen. Uffe anmelder alle turene, men vi anmelder også Ida Aukens og Christian Friis Bachs mange rejser fra henholdsvis SF over de radikale til Socialdemokratiet og fra de radikale til Venstre. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
40:32#2 At rejse er at lyve - med Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Med det nagelfaste analyseapparat på plads fra sommerseriens første del, skal vi nu ud og møde de parti-rejsende selv. Dagens gæst er uhyre rejsevant. Han har både rejst fra de radikale og Liberal Alliance, men han også lavet to partier undervejs, som han også er rejst fra. Nu ser Simon Emil Ammitzbøll-Bille tilbage på det hele og giver sine egne partihop stjerner. Vi anmelder også Pernille Vermunds rejser rundt om Nye Borgerlige, og der bliver også tid til en historisk note med Hans Erenbjerg, der var socialdemokrat, når det stak ham. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
51:39#1 At rejse er at lyve - med Brian Weichardt, Sofie Frøkjær og Mathias Kirkegaard
'Sig det' løgn' spænder tropehjelmen og begiver sig ud på en sommerrejse med nogle af vores største partihoppere. Men i stedet for at spilde tiden med at være sure, går vi tilstræbt analytisk til værks og anmelder de mest ikoniske parti-rejser med 1 til 6 stjerner fra 'lyv' til 'liv'. I det første program får vi først besøg af manden bag hjemmesiden partihop.dk, Mathias Schwartz Kirkegaard. Sammen bagtaler og anmelder vi blandt andet Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Uffe Elbæk, der gæster programmet senere på sommeren. God rejse. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
1:10:18Mette i ny drone-mystik: Undsagt af politiet - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Hvad lå egentlig til grund for, at Mette Frederiksen i efteråret gik på tv og alarmerede danskerne om, at de var under flere hybride angreb efter lukningen af Københavns Lufthavn? Det var ikke Københavns Politi, i hvert fald. Det understregede politiet selv på et pressemøde torsdag. Og dermed breder mystikken sig. For Forsvaret vil heller ikke skråsikkert konstatere, at der var tale om hybride angreb. Så var det mest af alt bare noget, som forgik inde i statsministerens eget tænkehoved? Og så fortsætter Jyllands Posten afsløringen af Danmark. For heller ikke den nye beredskabsminister vil give danskerne lov til at træde af på naturens vegne i deres egne haver, selvom vi er i krig eller blevet invaderet af fremmede magter eller blot udsat for et (ægte) hybridt angreb. Det skyldes hensynet til miljøet, åbenbart. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
33:52Drone-næse til Troels, hemmelig breaking og historical note - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Vi skal dybere ind i den tredje Metteske krig mod dronerne. For også Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har fortjent en solid næse for sine bombastiske udsagn om dronerne, før sagen overhovedet var undersøgt (på en ikke-attribueringsøvelses-agtig måde) af Forsvaret. Vi går også i BREAKING på et overset afsnit i Forsvarets resume, der vender op og ned på alt, hvad vi ved om Mettes mange nye tider. Og til sidst en historical note, der måske kan forklare alt. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
16:06Dronenæse til Mette - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Mette Frederiksen sov kun et par gange, før hun konstaterede, at Danmark var udsat for 'hybride angreb', da danske lufthavne lukkede ned i efteråret. I dag kom så Forsvarets undersøgelse af, hvad der var op og ned i affæren. Og nu siger Forsvaret blot, at der var tale om 'hybride påvirkninger'. Det giver en næse, og vi gennemgår hele Forsvarets rapport, der IKKE er en attribueringsøvelse. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.
27:31Pia taber småkagerne og den store drone-optakt - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Pia Olsen Dyhr tramper afsted fra det ene spinatbed til det næste i forsøget på at lukke sagen om sin helt særlige særlige rådgiver. Og så går vi i den dybe citatbrønd på drone-sagen. For en rapport om, hvad der egentlig skete i luftrummet over Danmark tilbage i efteråret, er lige på trapperne. Så hvad var det nu, Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard og alle de andre sagde dengang? Vi husker de gamle klip. Og så siger Venstres Torsten Schack farvel til vælgerne efter, at de har sagt farvel til ham. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
31:28Pias halve sandheder, det unormalt normale og Folkemødets mindste drømmer - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Pia Olsen Dyhr lagde nye alen til sin dårlige minister-start på Folkemødet. Inden hendes særlige rådgiver trak sig, fik hun understreget, at han ikke har arbejdet i SF i seks år. Men Politiken har nu afsløret, at han har hjulpet partiet flere gange, siden han blev fyret for flere metoo-sager i 2020. Moderaternes Mohammad Rona synes, at han står for det normale på udlændingepolitikken, selvom flere mener noget andet end ham. Og så er Folkemødets mindste drømmer fundet. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
31:20Pia Olsen Dyrhs lortesag og socialdemokratisk formandslaboratorium - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
SF-formand Pia Olsen Dyhr ansætter nu en særlig rådgiver, som hun tidligere har fyret for me too-krænkelser. Det er en lortesag for hende af tre grunde. Og så tester vi de to socialdemokratiske formandspotentialer Peter Hummelgaard og Nicolai Wammen i Sig det' løgns nøje udtænkte formandslaboratorium på Folkemødet. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:35Pia går ned ad Ellemann Allé, og Wammen og Løkke går i slikskabet - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Pia Olsen Dyhr lovede før valget, at hun aldrig ville lave skattelettelser i toppen. Det gør hun nu. Partiets nye politiske ordfører, Sigurd Agersnap, forsvarer sin formand. Wammen - som engang var finansminister - og Lars Løkke advarede før valget alle partier om at komme med ufinansierede udgifter nu og i fremtiden. Nu kommer regeringen med præcis det. En anonym person ringer pludselig til Sofie, og til sidst er der nye begreber til den christiansborgske bombemanual. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:39De to største ministerchok og næse til Mette - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Mette Frederiksen blander sig i arvefølgen i sit parti ved at gøre Peter Hummelgaard til finansminister. Som bortforklaring havde hun opfundet et princip om, at alle hendes ministre skulle skifte plads denne gang - bortset selvfølgelig fra hende selv og Ane Halsboe, der vender tilbage som beskæftigelsesminister. Så det tror vi ikke på. Samtidig kørte Mette alle sine udlændingestrammere ud på et sidespor. Og så gør Brian og Sofie status over deres egne minister-forudsigelser. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
25:08Her er den nye regerings mulig-umulige politik - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Statsminister Mette Frederiksen og hendes nye regering er brudt ud af vælgernes escape room og har med hendes egne ord "gjort det umulige muligt". Nøglen er langt hen ad vejen at vente med at finde pengene og parkere uenigheder og svære spørgsmål i ekspertgrupper og kommissioner. Metoden følger tretabellen: Tre ekspertgrupper, seks udskydelser af finansiering og ni kommissioner. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
26:05Optakt til regeringsgrundlag - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Tirsdag eftermiddag klokken 16.00 præsenterer regeringen sin nye politik. Hvad ved vi allerede? Og hvad venter vi spændt på? Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:53Sidste udsendelse før ny regering - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Vanviddet er ved at tage bolig i dækningen af regeringsforhandlingerne. Der rapporteres om gartnernes arbejde foran Marienborg, en sydamerikansk fløjtenist har fundet vej til statsministerboligen, og en sværm af mitter har gjort livet surt for journalisterne foran forhandlingernes port. Og som at det ikke var plager nok, så har den tidligere LA-minister Mette Bock turneret i medierne med en forhandlingsanalogi om fugleæg. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.
24:38Sig det' løgns store ministerkabale - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Vi er nu nået til næstsidste rotation i det store kommentator-proces-hjul: Gæt ministerholdet. Hjulet starter to år inde i enhver given valgperiode, hvor man først skal gætte, hvilket år og eventuel årstid valget kommer i. Det fortsætter, indtil valget er udskrevet, hvorefter hjulet straks fortsætter med, hvornår vi kan forvente en ny regering og med hvilke partier. Og nu er vi så fremme ved ministerholds-revlen, hvor Brian og Sofie har sat hver deres hold. Herefter mangler vi kun at gætte den præcise dag, hvor regeringen bliver præsenteret, inden kommentator-proces-hjulet kan starte forfra igen. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.
44:20Løkke holder brandudsalg, og Mette bebrejder vælgerne - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Sofie prøver ihærdigt at få Brian til at erkende sine fejl, men Brian vil først lige tale om, at Lars Løkke er i gang med det store brandudsalg i regeringsforhandlingernes sidste fase: Nu insisterer han ikke længere på, at partier fra begge sider af midten skal forenes om regeringsmagten. Og nu handler det alligevel ikke om 'noget' fremfor 'nogen'. For det er alt for firkantet, synes den reformerede Løkke. Mette Frederiksen har nu kurs direkte mod Statsministeriet igen, og det har hun med en slet skjult opsang til vælgerne for at stemme på en masse partier, der mener noget andet end Mettes parti, hvilket bøvler det hele unødigt til, synes hun. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:39Løkke stivner, Ellemanns iskiosk og Pias note to self – med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Regeringsforhandlinger fortsætter og hos Moderaterne mener de det, som Lars Løkke siger. DF lover, at deres remigrations-kuffert ER med i Troels’ Volvo, som han har påkørt elgen Lars med, den hænger bare i en lang snor efter bilen. I sin nye bog forklarer Jakob Ellemann-Jensen, at årtusindets løftebrud blot var en ”kolbøtte”. Og så har Pia Olsen Dyhr fået stukket en seddel i hånden af sin rådgiver, som husker hende på, at det er godt at vide, hvordan man betaler for ting. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.
35:44Troels påkører elgen Lars - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Troels Lund satte tirsdag Løkke skak med sin drømme-vision om en VLAK-regering. For selvom Troels i vid udstrækning lover at gennemføre den politik, som Løkke er gået til valg på - bare uden Løkke selv i ministerbilen - så vil Moderaternes formand ikke bakke op. Det er en prøveballon, der ikke kan flyve, siger han. Nogen betyder med andre ord mere end noget. Værter: politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
23:56Løkke går i nogen-fælden og Venstre omskriver den rettidige omhu - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Nå! Så gik Lars Løkke i nogen-fælden. Han har ellers altid sagt, at det handler om noget fremfor nogen. Men nu slår Løkke fast, at han ikke vil stå uden for en regering, selvom den faktisk fører en politik, han er enig i. Noget er med andre ord ikke godt nok, før nogen helt bestemte er med. Før valget var Troels Lund imod et nationalt sprøjteforbud. Efter valget er han nu for. Det kalder Venstres Asger Christensen for 'rettidig omhu'. Sofie og Brian går i aftenskole for at forstå, hvordan det hænger sammen. Og så leverer Venstres nyvalgte folketingsmedlem Amanda Heitmann en klassisk shitstorm-manual på Facebook efter sin seneste dårlige sag, hvor hun ikke ville give en tidligere bofælle hans pas, før der faldt nogle penge. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
27:492:2 Kommentatorskolen og bombemanualerne
Vi har tidligere lært, at ord som “historisk” og “dramatisk” hænger meget løst i dækningen af dansk politik. I tråd hermed nærer Christiansborg-pressen også en stor kærlighed for at sprænge "bomber". Men hvornår er noget en politisk bombe? Og kan en ventet og forventet udvikling, som alle har set komme, alligevel være en bombe? Det undersøger Kommentatorskolen i denne lektion, hvor der også er afsat tid til en tiltrængt midtvejsevaluering. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Gæster: Debatredaktør på B.T. Joachim B. Olsen og politisk analytiker på Jyllands-Posten Niels Th. Dahl Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
27:321:2 Kommentatorskolen og de politiske analysers Olympiade
Efter syv lange uger med regeringsforhandlinger er der kaldt til samling i "Sig det' løgns" kommentatorskole. I godt selskab med Joachim B. Olsen og Niels Th. Dahl evaluerer vi store politiske analyser i en tid, som sætter olympiske krav til udøverne af sporten. Målet er som altid at gøre alle mennesker i hele verden til politiske kommentatorer, så vi selv bliver ganske overflødige. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Gæster: Debatredaktør på B.T. Joachim B. Olsen og politisk analytiker på Jyllands-Posten Niels Th. Dahl Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
29:15Regeringsforhandlingernes Doctor Doom - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Der er gået læserbrevkasse i 'Sig det' Løgn'. Og efter syv ugers regeringsforhandlinger er det nu på sin plads at besvare et simpelt spørgsmål: Hvem ejer tiden? Er det Løkke, Mette eller Troels? Hvilken magt giver det? Og hvad bliver overset, mens tiden går? Værter: politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:36Breaking: Løkke peger på Troels Lund som kongelig undersøger
Klart til anden akt i regeringsforhandlingerne... Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
8:37Et fuldstændig latterligt program om grise, Løkkes teater og et alternativ - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Der er intet, der er klogt i dagens program. Bortset fra de to værter, naturligvis. Det er tværtimod fuldstændig latterligt, og det syntes Alternativets stifter, Uffe Elbæk, også. Tag nu bare Lars Løkke. Han holdt torsdag møde med Troels Lund og den danske Mona Juul på den mest pressedækkede gang på Christiansborg, men han undrede sig alligevel over, at det blev opdaget. Nogle folk i Alternativet vil gerne ændre partiets navn til Et Alternativ, så folk ikke tror, at de er det eneste alternativ i verden. Det vidste vi godt. Men det mest latterlige er den ligegyldighed, der har kendetegnet kontrollen af grisenes velfærd i over 30 år. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
40:34Næse til Pia og Boje får millionløn for at lede sig selv - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt
Følg med Sofie og Brian ind i junglen til højre for Dansk Folkeparti, hvor det største shitshow i dansk politik er fuldbragt. Partiet Lars Boje består nu kun af Lars Boje, og det vil han som bekendt have en løn på linje med forsvarsministeren for at håndtere. Sofie spår, at den senest frafaldne fra Bojernes Parti, Nadja Isaksen, kommer ud af junglen igen til en fremtid hos Dansk Folkeparti. Næse-nyt: SF's Pia Olsen Dyhr har stadig ikke fundet ud af, hvem det er, som har gjort hende 'rigtig vred' i en video på Instagram. Ifølge SF-formanden skulle 'folk i blå blok' have sagt, at 'ja, det jo lige meget, det er jo bare 2.500 eller 5.000' om fødevarechecken. Men nu erkender SF, at citatet er en form for ord-collage af forskellige 'kommentarer og beskeder'. Det koster en robust næse. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:22Pia Olsen Dyhr slynger om sig med stråmænd - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
SF’s formand Pia Olsen Dyhr er blevet rigtig vred over noget, som hun siger, at folk i blå blok siger om fødevarechecken. Men det er ikke rigtigt til at hitte ud af, hvem der har sagt, hvad Pia Olsen Dyhr siger, at de har sagt. Mens Sofie har brugt det meste af sin dag på Pias stråmandsfest, er Brian gået ud i virkeligheden for at finde Pelle Dragsted. Men det fører ham i stedet på sporet af Nicolai Wammen og en kendt-ukendt frokostgæst. Værter: politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:14To gange 'face reveal' fra Lars Løkke og Nadja Isaksen - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Både Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Nadja Isaksen fra Borgernes Parti har ændret holdning uden rigtig at ville stå ved det. Løkke forhandler regering på Enhedslistens stemmer, selvom han igen og igen af afskrevet det som en mulighed, og Sofie har været på Marienborg for at konfrontere ham med kursskiftet. Imens skriver Nadja Isaksen nu pludselig, at Samira Nawa fra Det Radikale Venstre ER dansk, samtidig med at hun beskylder andre for at mudre debatten om danskhed. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og politisk journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
27:17Fire tegn på at farveblinde Løkke går højrødt - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
I dagens afsnit beskæftiger vi os med noget af det, som Sofie holder allermest af: tvære rundt i, at Brian har taget fejl i, at vi får en midter-regering. Hele tre tegn på fejl har Sofie fundet. Og Brian finder undervejs en fejl mere. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og politisk journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
29:46Forligs-forlis-krise hos strandede Mette - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Troels Lund og den danske Mona Juul har rettet et snørklet angreb på Mette Frederiksen, som kun de færreste på de længste uddannelser forstår. Det drejer sig om et påstået brud på velfærdsforliget fra 2006, og det udgør nu de to blå partiers figenblad for at blive væk fra Mettes strandede regeringsforhandlinger. Måske kan det endelig sætte lidt skub i løjerne på Marienborg, hvor Mette har brugt fire uger på at tale med et rødt mindretal om ting, de allerede var meget enige om. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og politisk journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:59Ingenting skete, hvor alting sker - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Bevæbnet til tænderne med kaffe fra tanken og cookies fra bageren, er Brian og Sofie draget mod Marienborg for at følge regeringsforhandlingerne helt tæt på. Det er nemlig dér, hvor alting sker i dansk politik eller der sker i hvert fald noget - eller gør der nu også det? For hvorfor føles alting pludselig som ingenting, når man oplever Pia Olsen Dyhr og Martin Lidegaard på klos hold? Og hvad med geden Lars Løkke? Dukker han nogensinde op igen? Spørgsmålene hober sig op, mens tiden bare går og går. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og politisk journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:52Seminarist Mette efterlyses, og Schytte-storm afblæses - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær
Regeringsforhandlingerne bevæger sig fremad som en elefant i kviksand. Og vi har indtil nu brugt det meste af tiden på at snakke om Løkke og Troels og Pia og alle de andre. Men hvad laver statsministeren egentlig? Ikke ret meget. Torsdag holdt hun for eksempel et malplaceret seminar om kunstig intelligens, selvom forhandlingerne om en regering stadig kun 'så småt er begyndt' at handle om økonomi. Vi ser også på Informations 'afsløring' af, at løsgænger Emilie Schytte måske brød en bopæls-regel, som slet ikke var afgørende for hendes valgbarhed. Den tynde historie var dog nok til, at Lars Boje ikke ville godkende valget. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og politisk journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:39Alex' feberdrøm og Boje gør det, han hader mest - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt
Der er alt for langt mellem de store knald i dansk politik lige nu. Og derfor gør vi journalister det, som vi er uddannet til: Vi ophøjer mindre begivenheder og forglemmelige oplevelser til store knald. Det skete også for Sofie og Brian i sidste uge, og det går vi behørig bodsgang for. Men det handler også om at se fremad, og derfor ser vi på, om der kan ligge et godt weekend-knald i Liberal Alliances landsmøde, hvor Alex Vanopslagh fandt på en helt ny regering, hvor næsten alle er velkomne, bare de ikke mener for meget. Vi har også været i arkiverne for at finde noget på Lars Boje og så vil Morten Messerschmidt gerne være Big Man igen. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og politisk journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
30:29Løkkes lille, trætte fredagsknald og Loses gode tystys-knald - Sofie ringer til Brian
Sofie ringer fra Molslinjen på vej til Aarhus og tjekker, om Brian er okay. Han stod nemlig blot en meter fra det, der i pressen beskrives en 'kæmpe bombe'. Bomben bestod i, at Lars Løkke ikke kan lide Enhedslistens politik, og der skal heldigvis mere til at ryste Brian, så han overlevede. Til gengæld diskede Venstres næstformand, Stephanie Lose, op med et noget bedre knald end Løkke. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og politisk journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
10:01